Gerda har lært mig at bage noget virkeligt lækkert rugbrød. Rugbrødet er med masser af lækre kerner og melsorter, og så er det helt uden gær. Det betyder, at det er både hurtigt og nemt - ingen hævetid og ingen æltning.
Brødet smager lækkert, både med pålæg, men også bare med lidt smør.
![]() |
Moster Gerdas fantastiske rugbrød |
Moster Gerdas fantastiske rugbrød (2 brød)
Ingredienser:
- 2 dl. grahamsmel
- 3 dl. sigtemel
- 1 dl. havregryn
- 1,5 dl. hvedeklid
- 1,75 dl. groft rugmel
- 1,5 dl. knækkede rugkerner
- 1 dl. sesamfrø
- 1,5 dl. hørfrø
- 5 dl. hvedemel
- 3 tsk. salt
- 5 tsk. natron
- 0,5 dl. sirup
- 1 l. kærnemælk
Fremgangsmåde:
- Bland alle de tørre ingredienser i en skål
- Rør sirup og kærnemælk i og rør det hele godt sammen. Dejen skal være våd og klistret
- Kom dejen i to rugbrødsforme, beklædt med bagepapir
- Drys evt. med frø eller kerner
- Bag brødene på nederste rille i ovnen, ved 175 grader i 1 time og 45 minutter
- Køl brødene af på en bagerist
- Brødene er fryseegnede
Ingen kommentarer:
Send en kommentar