Viser opslag med etiketten Rabarbersaft. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rabarbersaft. Vis alle opslag

søndag den 9. august 2020

Rabarbersaft

Sommeren går på hæld...også selvom det føles som om, at den først lige er kommet. Altså sådan rigtigt!

Måske har du en rest rabarber i haven, eller et par poser i fryseren, som du skal finde på noget at bruge til. Og i den varme vi har for øjeblikket, så er det altså læks med et glas hjemmelavet, koldt og lækkert rabarbersaft til at slukke tørsten.

Rabarbersaft

Rabarbersaft (ca. 2 liter færdig saft til opblanding).

Ingredienser:
  • 2 kg. rabarber (renset og skåret i mindre stykker)
  • 725 gram rørsukker
  • 2 liter vand
  • 1 tsk. atamon (til konservering)
Fremgangsmåde:
  • Kom rabarberstykkerne op i en stor gryde og tilsæt vand.
  • Bring gryden i kog, og lad det koge til rabarberstykkerne bliver "løse" i deres tekstur. Det tager ca. 10-15 minutter.
  • Tag gryden af varmen, og lad det hele stå og trække i ca. 30 minutter.
  • Kom herefter hele herligheden op i en sigte, så saften sies fra.
  • Hæld saften over i en ren gryde, og tilsæt sukkeret. Smag til med lidt ad gangen - men der skal en her del til for at ramme den rigtige sødme. Kog saften op og lad det simre et par minutter.
  • Tag gryden af varmen, og tilsæt atamon.
  • Hæld saften på ren og skoldede flasker - sæt låg på, og sæt saften på køl.
  • Når rabarbersaften skal nydes er blandingsforholdet 1:3.