onsdag den 18. juni 2014

Squash cupcakes med cream cheese frosting

Disse små kager er simpelthen himmelske. De er let krydrede og har en sød og blød frosting på toppen. Egentlig er det bare den velkendte squashkage med flødeostcreme - men jeg synes, at det hele bliver lidt mere lækkert, når det er "petit".
Jeg har bagt dem mange, mange gange - og de bliver altid modtaget med ros, og et "uhmm".


Squash cupcakes med cream cheese frosting


Squash cupcakes med cream cheese frosting (24 stk. mini)

Ingredienser:
  • 1 æg
  • 1 dl. brun farin
  • 0,7 dl. solsikkeolie
  • 1,7 dl. groftrevet squash
  • 35 gram hakket mørk chokolade
  • 25 gram hakkede valnødder
  • 1,7 dl. hvedemel
  • 0,5 tsk. bagepulver
  • 0,7 tsk. natron
  • 0,7 tsk. vanillesukker
  • 1 tsk. kanel
  • 0,35 tsk. salt
Frosting:
  • 75 gram blødt smør
  • 75 gram Philadelphia flødeost
  • 160 gram flormelis
  • 0,5 tsk citronsaft
Fremgangsmåde:
  • Pisk farin og æg let og luftigt.
  • Pisk olien i.
  • Bland de tørre ingredienser sammen og rør dem i de våde ingredienser.
  • Vend chokolade, valnødder og squash i dejen til sidst.
  • Fyld dejen i 24 små cupcake-forme (det bedste resultat opnås ved papirforme i en fast cupcake-form). Fyld formene 2/3 op.
  • Bag kagerne ved 200 grader i ca. 10 minutter.
  • Sluk ovnen, åben ovnlågen og lad kagerne køle langsomt ned i ca. 10 minutter. Tag herefter kagerne ud af ovnen og lad dem afkøle helt på en bagerist.
  • Pisk da frostingen sammen med en håndmikser, og put frostingen i en sprøjtepose, med tylle - og dekorer kagerne, Drys til sidst med finthakket chokolade og valnødder.

En kollega havde fødselsdag - så der blev pyntet en lille kage med lys og flag :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar