onsdag den 18. juni 2014

Chokolade cupcakes med granatæble-frosting

For nogle uger siden havde vi grillaften sammen med de øvrige beboer i huset, hvor vi bor (sjovt nok er huset et gammelt bageri...det passer liiige til mig).
Jeg havde selvfølgelig meldt mig til at bage kage til kaffen.
En af de kager jeg medbragte var disse små søde, og lyserøds-smukke sager - og de faldt vist i meget god jord, hos beboerne i det gamle bageri.

Chokolade cupcakes med granatæble-frosting (24 st. mini)

Ingredienser:
Selve kagen er den samme som de chokolade cupcakes der allerede er at finde på bloggen. Søg under "Cupcakes" og find opskriften på "Chokolade cupcakes med chokoladefrosting".
Halver dejen, og så passer opskriften til 24 mini cupcakes.
Forkort bagetiden lidt, da kagerne her er mindre.


Til frostingen:
  • 100 gram blødt smør
  • 300 gram flormelis
  • 3-4 spsk. saft fra et granatæble (plus kerner til pynt)
Fremgangsmåde:
  • Bag kagerne og afkøl på en bagerist.
  • Pisk frostingen sammen og put den i en sprøjtepose med en tylle. Dekorer kagerne som du ønsker og pynt med en kerne fra granatæblet.
Chokolade cupcakes med granatæble-frosting


Ingen kommentarer:

Send en kommentar