mandag den 16. juni 2014

Massevis af søde kys

Der findes søde kys...og bløde kys...og kys af marengs. Uhmmm :)
De helt rigtige kyskager er sprøde uden på, chewy og seje inden i og søde i smagen. De er super lækre til en god kop kaffe og tilmed utrolig nemme at lave, så det er bare om at gå i gang.

Her er to varianter. En med chokolade, havsalt og nødder - og en med lakrids og hindbær.
Favorit-kys-kagen er den med chokolade, og derfor er det den jeg vælger at skrive opskriften på. Men, hvis du vil prøve den anden med hindbær og lakrids, så udskifter du blot chokolade, havsalt og nødder, med frysetørret hindbær, et par dråbe hindbærsaft og Bülows raw lakridspulver.


Søde kys (12 stk.)

Ingredienser:
  • 3 æggehvider
  • 150 gram sukker
  • Et par dråber eddike
  • 75 gram mørk chokolade (70%)
  • En knivspids havsalt
  • En håndfuld hakkede nødder (hasselnødder, mandler eller usaltede pistacienødder)
Fremgangsmåde:
  • Pisk æggehviderne næsten stive på en røremaskine. Tilsæt herefter sukkeret lidt ad gangen.
  • Pisk i 8-10 minutter, og tilsæt undervejs eddiken. Du skal ende med at have en glat og stiv marengs (guf).
  • Smelt chokoladen over vandbad og lad den afkøle let.
  • Vend nødder og havsalt i marengsen, og vend til sidst den flydende chokolade i. Rør ikke for meget - så får kyssene mere struktur og finere chokolademønstre når de er bagt.
  • Sæt 12 store klatter marengs på en bageplade med en ske. Husk at beklæde med bagepapir.
  • Bag kyssene ved 100 grader i en time.
  • Sluk ovnen og lad kyssene afkøle i åben ovn - også en time.
  • Opbevares i en tætsluttende dåse - hvis ikke de spises med det samme :)

Kyskager med chokolade, havsalt og nødder

Kyskager med hindbær og lakrids

2 kommentarer:

  1. Sikke nogle lækre kys, må indrømme at de er stærkt vanedannende. Tak for en inspirerende blog ;-)
    God sommer.
    Mange hilsner Vibeke (Lærke og Frejas mor)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Vibeke...dejligt, at jeg kan inspirere lidt derude i sommerlandet :)
      God sommer også til jer.

      Slet