lørdag den 8. december 2018

I denne søde juletid...

December måned er i gang, med alt hvad det indebærer af pynt, nisser, hygge og søde sager.

Jeg er stadig i fuld gang med at være den bedste udgave af mig selv, hvilket betyder at spise langt sundere end jeg har formået at gøre de sidste mange år. Det betyder også, at julelækkerierne ikke produceres i så stor stil som vanligt.

Lidt skal der dog jules - også i køkkenet. Det er jo svært for sådan en som mig at lade være :)

Der er så mange ting jeg gerne vil nå - og desværre så lidt tid til det. Men i år har jeg planer om at give mig i kast med nogle klejner, nogle chokoladetrøfler og måske nogle flødekarameller. Jeg er bare ikke lige nået dertil endnu...
Når jeg kommer dertil, så skal jeg selvfølgelig gerne smide opskrifter og billeder her.

Og mens jeg finder tid i min kalender, så må I muntre jer med nogle af de mange juleopskrifter, jeg har lagt op de sidste par år. De fejler jo bestemt ikke noget - og der er nok af dem.

Til højre på min side her kan man finde alle de opskrifter, der ligger på bloggen. De ligger i alfabetisk rækkefølge, og her lister jeg lige, hvad I kan finde af julelækkerier. Så er det bare at gå på opdagelse - og bagefter suse videre til køkkenet.

God fornøjelse - knaldgod december - og TAK fordi I stadig er der, selvom jeg har skruet ned for blusset.
Frk. Fuglesang.

Julekager/julebag:
  • Brune kager
  • Choko-chili småkager
  • Honningkage med chokoladespejl
  • Jødekager
  • Luciaboller/luciabrød
  • Peberkager
  • Vafler
  • Æbleskiver
Konfekt:
  • Brændte mandler
  • Cornflakestoppe
  • Havregrynskugler
  • Marcipangris
  • Marcipankugler med valnødder, pistacie og citron
  • Marcipanroulade med tranebær og lakrids
Diverse, som har julet karakter, men som også går fint til "hverdag":
  • Cashewkugler
  • Citronspecier
  • Ferreo Rocher
  • Fyldte chokolader med nougatcrunch
  • Rosmarin småkager
  • Ølkage
Æbleskiver - Marcipanroulade - Brune Kager

Havregrynskugler - Honningkage - Jødekager

Brændte Mandler - Peberkager

Ingen kommentarer:

Send en kommentar