lørdag den 17. oktober 2015

Citronfromage

Har vi mon ikke alle sammen en indre mormor? Jeg har!

I går havde vi søde venner til middag, og min indre mormor blev sluppet løs, da desserten skulle fremtrylles. Det blev til intet mindre end en god og klassisk citronfromage, med flødeskum på toppen. En syrlig-sød og yders smagfuld dessert.

Og tænk - der blev næsten ikke levnet :)

Citronfromage
Citronfromage (til 4 personer)

Ingredienser:
  • 5 blade husblas
  • 3 pass. æg
  • 100 gram sukker
  • Skal af en citron
  • 0,5 dl. citronsaft
  • 2,5 dl. piskefløde + fløde til skum

Fremgangsmåde:
  • Læg husblassen i blød i koldt vand, i 10 minutter.
  • Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.
  • Smelt husbladsen over vandbad, og tilsæt fintrevet citronskal + citronsaft, når husblassen er smeltet.
  • Hæld husblas-blandingen i æggesnapsen, mens der stadig røres.
  • Pisk fløden til en let flødeskum og vend det forsigtigt i æggeblandingen.
  • Hæld formagen på portionsglas, eller i en fin skål.
  • Stil hele herligheden på køl, i min. 2 timer.
  • Pynt med flødeskum inden servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar