onsdag den 19. november 2014

Søde muffins med masser af chokoladestykker

Onsdag er (som oftest) kort-klub aften. Jespers kort-klub aften, vel at mærke.
Kortklubben tager lidt rundt hos hinanden, og når de kommer her forbi, så synes jeg, at det er hyggeligt at forkæle drengene lidt. Det er en god anledning til at gå i køkkenet og trylle. Det betyder også, at drengene tit er forsøgskaniner. Det har de dog ikke så meget i mod - fornemmer jeg.

Lige nu har jeg parkeret mig i stuen, og kan høre både "spil dog en klør..." og "så må jeg bytte fire..." fra køkkenet. Om lidt serverer jeg søde muffins med masser af chokoladestykker og hvid glasur på toppen...

Søde muffins med hasselnødder og chokoladestykker

Søde muffins med hasselnødder og chokoladestykker (20 stk.)

Ingredienser:
  • 250 gram margarine
  • 250 gram sukker
  • 250 gram hvedemel
  • 4 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 50 gram hasselnødder (hakkede)
  • 150 gram mørk chokolade (hakket i grove stykker)
Fremgangsmåde:
  • Pisk den blødgjorte margarine med sukkeret
  • Tilsæt æggene og pisk igen
  • Tilsæt nu de hakkede hasselnødder og den hakkede chokolade, og rør rundt
  • Tilsæt vanillesukker, bagepulver og hvedemel og rør dejen ensartet
  • Fordel dejen i 20 muffinforme og bag dem midt i ovnen, ved 200 grader, i 15 minutter
  • Når kagerne er afkølet, pyntes de med glasur og evt. lidt hakkede nødder, chokolade eller frysetørrede bær

Ingen kommentarer:

Send en kommentar