søndag den 15. juni 2014

Verdens bedste chokolade cupcakes

Da jeg startede med at lave kager, var jeg på jagt efter den aller bedste opskrift på chokolade cupcakes. Lige pludselig var jeg heldig, og siden har denne opskrift været en af favoritterne.
Alle elsker bare disse chokolade-nydelser. Og med god grund - for de er virkelig gode!

Chokolade cupcakes med chokoladefrosting

Chokolade cupcakes med chokoladefrosting (12 stk.)

Ingredienser til dejen:                                                
·        65 gram blødt smør (ikke margarine)             
·        185 gram sukker                                                
·        1 æg                                                                  
·        1½ tsk. vanillasukker                                       
·        ¼ l. kernemælk                                                  
·        2 spsk. usødet kakao                                        
·        200 gram mel                                                    
·        1 tsk. natron                                                      
·        100 gram god mørk chokolade (70%)               

Ingredienser til frostingen:
·        300 gram flormelis
·        100 gram blødt smør (ikke margarine)
·        0,4 dl. mælk
·        1 stor spsk. usødet kakao
·        100 gram god mørk smeltet chokolade (70%)

Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 175 grader og lad den forvarme.
  • Pisk det bløde smør, sukker og vanillasukker godt sammen.
  • Pisk æg, kernemælk, kakao, natron og mel heri, til dejen er ensartet og glat.
  • Hak chokoladen groft og vend den i dejen.
  • Fyld dejen i muffin-forme (det bedste resultat opnås, hvis du beklæder en fast muffin-form  med muffin-forme af papir). Fyld formene lidt mere end halvt op.
  • Bag kagerne ved 175 grader i ca. 20 minutter
  • Når kagerne er bagt og afkølet laves frostingen.
  • Smelt den grofthakkede chokolade og afkøl den let.
  • Pisk flormelis og det bløde smør godt sammen.
  • Tilsæt mælken og pisk igen.
  • Tilsæt kakaoen og pisk igen.
  • Tilsæt chokoladen mens der piskes. Jo længere der piskes til sidst, jo lettere bliver frostingen.
  • Put frostingen i en sprøjtepose med en forholdsvis stor stjernetylle. Sprøjt frostingen i cirkler fra yderkanten mod midten, så der sluttes i en top.


1 kommentar: