Snackbrødene her er super til et glas kold hvidvin, til den gode øl, på brunchbordet, som supplement til ostebordet eller simpelthen bare til en lille hyggestund.
De er nemme at lave - og de ser fine ud på bordet. Ja, og så smager de fortrindeligt.
Snackbrød med grønne asparges og bacon |
Snackbrød med grønne asparges og bacon (16 stk.)
Ingredienser:
- 1,5 dl. lunkent vand
- 10 gram gær
- Lidt salt
- 1 spsk. olie
- 225 gram hvedemel
- 16 grønne asparges
- 8 skiver bacon (som halveres)
- Lidt mælk til pensling + sesamfrø til drys
Fremgangsmåde:
- Hæld den lunkne vand i en skål og udgør gæren heri.
- Tilsæt salt, olie og melet lidt ad gangen, til der ikke er mere mel tilbage.
- Ælt dejen godt i gennem og stil den hævning i 30 minutter.
- Skyld aspargesene og knæk de træde ender af. Smid enderne væk.
- Skær de 8 baconskiver over på midten og vikl et stykke bacon rundt om hver asparges. Læg dem til side, til dejen er klar.
- Efter dejen har hævet æltes den i gennem og deles i 16 lige store portioner.
- Rul hver portion dej til en tynd pølse, som nu vikles om hver asparges.
- Læg brødene på en bageplade, beklædt med bagepapir, og pensel dem med mælk og drys med sesamfrø.
- Bag dem ca. 12 minutter ved 220 grader.
- Brødene skal ikke tage så meget farve.